Klubbens turudvalg planlægger hvert år, i samarbejde med en række frivillige turledere, spændende ture ud i nyt rovand. Hele året rundt er der normalt minimum en klubtur om måneden. De fleste klubture er endagsture hvor vi pakker klubbens trailer og kører afsted sammen og sætter kajakkerne i et nyt sted. På nogle ture er det kun enkelte bådtyper det kan deltage og på andre ture kan flere forskellige bådtyper deltage og ro sammen eller i mindre grupper. Nogle ture handler om at ro stærkt, andre ture om at opsøge udfordrende rovand og nogle ture om flotte naturoplevelser og friluftsliv.
Hvert år bliver der også arrangeret en række overnatningsture, her pakker vi typisk kajakkerne med alt vi skal bruge og roer afsted og finder et flot sted at overnatte i telt, shelter eller indendørs. Der er der også mulighed for at arrangere fælles klubture til udlandet fx. i sommerferien. Klubben sender også hvert år en delegation afsted til Tour de Gudenå, hvor der bliver roet en masse kilometer sammen med en masse andre kajakroere.
Har du en god idé til en tur er turudvalget åbne for forslag til spændende tur-destinationer.
Er du en af de flinke der lægger bil til en klubtur, så er taksterne:
Klubture arrangeres i turudvalget.